I Voldsgaards have, hvor Holmehavebæk løber ud i Odense å, ligger i ådalen en iøjefaldende borgbanke. Resterne af en middeladerfæstning. I dag ses der ingen rester af murværk fra borgen, men voldstedet er omfattende og et besøg på stedet sætter hurtigt fantasien flere hundrede år tilbage i tiden.

Året er 1266. Sommersolen funkler på blå himmel over den frodige ådal. Gæssene skræpper i folden, mens børnene grinende jager fedesoen med pinde gennem svinestien. Borrebys travle bønder tærsker kornet og kører afgrøden ind fra markerne. Ved vadestedet nær borgen, det eneste overgang i miles omkreds, skrumler to hestetrukne vogne bugnende med købmandsvarer over Odense å. Freden brydes af lyden fra et horn og hundeglam i det fjerne. Alles blikke rettes mod bakkedraget nær Fangel. På himlen tegner sig tydlige spor af røg. Mere end et ildsted kan udvikle. Et signal? Eller tegn på plyndring?

Eskild Magnussøn, en af den unge konge Erik Klippings betroede mænd, tager ingen chancer. Den erfarne kriger kalder straks til samling ved pallisadeværket, hvor alle våbenføre mænd får våben mellem hænderne. Kvinder, børn og ældre føres ind i borgen. De vigtigste til tårnet.

Min lille dramatisering er opdigtet. For der findes desværre ikke nogen skriftlige kilder, der kan fortælle om borgens alder eller historie. Meget tyder dog på, at borgen kun har fungeret i en kort årrække, måske under Valdemar Atterdag eller Dronning Margrethe. Eksperter gætter på, at Borrybys funktion som befæstning er sat ud af spil allerede ved indgangen til 1400-tallet.

Men hvordan har fæstningen så set ud? Sammenligner man med andre af periodens forsvarsværker og volde tyder alt på at Borreby var er et klassisk voldsted med tårn og gård. En såkaldt motte, hvor der på toppen af den største bakke har stået et tilflugtstårn omgivet af palisader, som skulle beskytte mod fjender og belejring. På de nederste volde har der ligget adgangshus, lader, beboelse og stalde. Omkranset af deres egen pallisade.

Stormændenes småborge

Borgbyggeriet tiltog i 1200-årene på Fyn. Der var ikke længere tale om kystanlæg eller vikingeborge, der skulle beskytte mod angreb udefra, men utallige mindre fæstninger inde i landet. Bygget på grund af indre stridigheder. Ufreden bestod i Valdemar Sejrs søn Abels efterkommere i Sønderjylland, der mente, de var ligeså retmæssige arvtagere til tronen som Abels bror Christoffer. Både kongen og Abelslægten ejede meget gods på Fyn, så derfor udspillede der sig mange kampe om kongemagten her.

Det hele kulminerede i 1357 da Valdemar Atterdag med en stor rytterhær drog til Fyn og slog de Holstenske grever tilbage. Det store slag, Slaget ved Brobjerg, fandt formentlig sted ved det ødelagte og udjævnede Brobjerg Voldsted nær Urup dam på Østfyn.
 I 1396 forbød Dronning Margrethe stormændene at bygge private, befæstede borge, som den i Borreby. Centralmagten skulle styrkes og mange af de småborge, der havde været en del af ufredens magtspil blev ødelagt.

Vætterne i borgbanken

Borgens landbrug fortsatte helt op til vores tid. Den smukke gård syd for borgbanken fik endda navnet Voldsgard efter stedet. På den smukke bindingsværksgård er der tradition for, at borgbanken er beboet af vætter. Underjordiske. Og dem skulle folkene på gården gerne stå sig godt med. En gang da de ikke var blevet budt til gilde på gården, hævnede de sig vedat gå ned i kælderen og lukke op for alle ølhanerne, så al den gode gammeløl løb ud.
Sporene ved Borreby ligger mellem de to byer Brylle (Assens Kommune) og Fangel (Odense Kommune). 
Der findes både kultur- og naturoplevelser langs ruterne. Se blandt andet Voldstedet, Holmehave Bæk og Borreby Møllebæk.
Sporene har fælles startsted umiddelbart nord for borgbanken. Efter blot et par hundrede meter mod vest ad engen deler sporet sig i gul (3 km lang) og rød rute (2 km lang), der forløber henholdsvis vest og øst for Holmehave Bæk.