Stenborg Made Stenborg Made – også kaldet Borgsted Banke – blev tidligst forladt. Voldstedet er alene udgravet i 1937 og for private midler. Der findes derfor kun meget sparsomme oplysninger om stedet. Dog påvistes dengang et cirkulært kampestensfundament, der pegede på at voldstedet var kronet med et tidligt barfred.
På baggrund af fund af kalk og munkesten, kan bygningen formentlig dateres til 1200-årene. Ved udgravningerne fandtes også rester af trækul i bunden af tårnet, der således har været beboet af en garnison. Dateringen er dog aldeles usikker.
Da voldstedet ikke nævnes i skriftlige kilder antages det at der ikke var tale om en egentlig beboet borg, men blot et befæstet tårn. Muligvis indgik voldstedet med tårn i en kæde af sådanne befæstninger, hvoraf der findes flere spor lang kysten ved Stenderup Hage.

Hønenborg
Mange af os har oplevet at bo på Hindsgavl ved Middelfart. Borgbanken ved stranden er dog kun er én af flere, der vogtede indsejlingen gennem Lillebælt og op i Kattegat
Sagnet fortæller at tre søstre engang byggede de tre borge, så de kunne ligge og se over til hinanden fra hver deres befæstede vold, Hindsgavl, Høneborg og Stenborg Made (også kaldet Borgsted Banke). Et blik på et kort, fortæller imidlertid en noget anden historie. Alle tre voldsteder har ligget og bevogtet indsejlingen til Kattegat. Fra alle tre borge er der nemlig et umiddelbart fint kig til de øvrige to. Og alle tre borge ser ud til at være anlagt i de urolige år efter Valdemar Sejrs død, hvor to kongemord og borgerkrig udspillede sig på det heftigste.

Stenborg Made
Mens Stenborg og Hønborg stadig er gemt bag en strandeng, ligger den gamle borgbanke ved Hindsgavl helt ud mod stranden. Selve banken hæver sig 15 meter over strandkanten og har en diameter på 75 meter. Oprindeligt lå den dog midt i ”Sudden”, et sumpområde. Herover førte en bro, der forbandt ladegården med den store borgbanke.
Halvøen Hindsgavls historie går langt tilbage. Stedet omtales først gang i Kong Valdemars Jordeborg fra 1231, og kaldes der ”Hæghnæthscogh”, dvs. den hegnede skov. Senere skifter navnet endeled og bliver til ”Hæghnathsgafl”, dvs. den hegnede gavl (forstået som klint). Forvandlingen af forledet ”hegn” til ”hind” skyldtes uden tvivl plattysk indflydelse og er først dokumenteret i begyndelsen af 1300-årene, efter den tidlige borg blev pantsat til de holstenske grever i 1317. I 1367 kom Hindsgavl endelig tilbage på danske hænder, men nu med nyt navn.

Man har gættet på at selve borgen blev bygget af Erik Plovpenning (1241–50), som et fynsk gensvar på det første Koldinghus, der blev rejst af hans bror Hertug Abel (1218–1252). Måske er det de to brødre, der i folkedybet blev til de tre søstre? Den datering passer meget godt med at Stenborg og Høneborg på det tidspunkt blev rejst som simple vagttårne i landskabet.

Erik Plovpenning og Hertug Abel var begge sønner af Valdemar Sejr, der døde i 1241. Hertil kom en tredje bror, Christoffer. Efter Valdemars sejrs død, blev Erik udråbt til enekongen, mens Abel og Christoffer måtte nøjes med nogle hertugdømmer. 1246 udbrød der så borgerkrig, der endte med at Abel myrdede Erik Plovpenning i Slien i 1250. Efter at have sværget sig fri af skyld, blev Abel kåret til konge. Han døde dog et par år efter i 1252, og den sidste bror Christoffer tog nu over. Efter hans død i 1259 arvede hans søn, Erik Klipping tronen. Dog var han kun fem år gammel og i realiteten var det hans mor, der forestod regeringen. Ved et slag på Lohede i 1261 blev hun og sønnen taget til fange. Det magtvakuum fyldtes af en tysk fyrste, indtil mor og søn igen blev sat på fri fod. Erik Klipping regerede fra 1266 til 1282, men perioden var præget af en lang række stridigheder dels i forhold til Abels sønner, der gjorde krav på tronen, dels i forhold til rigets mægtigste herremænd. Det hele endte med mordet på Erik Klipping i Finnerup lade i 1286. Herefter overtog hans sønner kronen, først Erik Menved og senere Christoffer. På det tidspunkt var rigets finanser dog udtømte af de mange års borgerkrig og sporet var lagt til den pantsættelse af riget til de holstenske grever, som det tog et helt livs indsats for Valdemar Atterdag at få indløst og kæmpet sig fri af.

Selve borgen på Hindsgavl omtales første gang i 1295, da den danske konge, Erik Menved (1274–1319) indgik forlig med Hertug Valdemar af Sønderjylland (ca. 1262– 1312) og den norske konge Erik Magnussøn. Sidstnævnte havde i årevis understøttet Marsk Stig og hans mænd, de udpegede kongemordere fra Finnerup Lade i 1286, hvor Erik Menved’s far, Erik Klipping (1249–1286), blev stukket ned.

I 1430 betegnedes borgen som en af de mægtigste på Fyn, hvilket afspejlede sig i det forhold a Eggert Frille (1400–1470), en af rigets mægtigste mænd under Christoffer af Bayern (1416-1448) havde posten som lensmand.
Bemærk udsigten Hindsgavl og Fænø Kalv i horisonten.

Fænø Kalv
I dette farvand spillede den lille ø Fænø Kalv i øvrigt en ganske særlig rolle. Som kan ses på kortet, lå den lille ø midt i mellem de tre ”borge” og bød sig til som et ”ingenmandsland”, der var nemt at overskue og patruljere.

Den lille ø Fænø Kalv blev derfor et yndet sted at mødes med sine fjender. Vi kender til at Valdemar Atterdag mødtes med de jyske og tyske herremænd ved flere lejligheder, bl.a. i 1360 og igen i 1364. Men også fra Erik af Pommerns tid kender vi til et møde i 1409,hvor han indgik i et forlig i forbindelse med stridigheder i Sønderjylland.

Svenskekrigene har i øvrigt sat sat sig spor på øen. Man kan stadig se rester af skanser og batterier på øen fra Svenskekrigenes tid, ligesom det var lidt syd for Stenborg – ved Stenderup Hage – at Gustav Adolf gik over isen i 1658.