Borgen Spøttrup var oprindeligt ejet af den katolske kirke. Den blev opført omkring år 1500 i de urolige år, hvor kirkens magt stod for fald.
Bygningerne ligger på et meget snævert voldsted omgivet af en voldgrav, der på alle sider er omgivet af volde. Uden for voldene er der endnu en voldgrav. Ud over disse forsvarsanlæg har også søen mod vest fungeret som en del af borgens forsvar.
I 1534 bestod borgen sin værste prøve, idet Christian d. 2.'s kaperadmiral Skipper Klement og hans bondehær forsøgte at brænde borgen af, ligesom de på blot 3 måneder havde gjort det med 25 andre herregårde i Nordjylland.
Den stærke fæstning overlevede angrebet uden de samme ødelæggelser som nabogårdene Kås og Bustrup. I den efterfølgende Grevens Fejde fik hærfører Johan Rantzau nedkæmpet bondehæren, og Skipper Klement blev henrettet.
Ved Reformationen i 1536 fik kirken konfiskeret sin ejendom, og Spøttrup overgik til Christian d. 3. I 1579 forærede Frederik d. 2. imidlertid borgen til sin rigsråd, den mecklenburgske adelsmand Henrik Below, hvorefter Spøttrup var på private hænder i ca. 350 år.
I 1918 blev bygningen fredet, og i 1937 købte staten Spøttrup. I årene 1937-41 blev jordene udstykket til 28 statshusmandsbrug, og borgen, der i løbet af 1800-tallet var forfaldet en del, blev restaureret.

Beliggenhed:
Borgen 6A
7860 Spøttrup