Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. 
Poul Glob måtte 1365 afstå Øland som straf for sin deltagelse i de jyske stormænds oprør mod kong Valdemar Atterdag 1357-1358.
Ejerhistorie
Øland tilhørte i 1300-tallet slægten Glob. Poul Glob, der i perioden 1348 til 1365 skrives til gården, kendes som en af stormændene, der deltog i det jyske oprør mod grev Gert (1292-1340). Grev Gert var hertug i Holsten og havde både Fyn og Jylland i pant af kongemagten. Efter at grev Gert blev dræbt af Niels Ebbesen i 1340, holdt Poul Glob sig på Valdemar Atterdags (1320-1375) side. Men i 1357-1358 hævdede en gruppe jyske stormænd igen deres selvstændighed og gjorde oprør mod Valdemar Atterdag, blandt dem Poul Glob. Som straf herfor måtte han i 1365 afstå Øland til Kronen.

Øland var herefter et kongeligt len, men derudover vides ikke meget om gården. Kilderne er spredte og nævner forskellige lensmænd på Øland. Det fortsætter indtil 1500-tallet, hvor i perioder flere lensmænd nævnes, f.eks. Børglums bisp Stygge Krumpen. I 1525 blev Øland overtaget af Niels Kjeldsen, der beholdt gården til sin død i 1573, hvorefter hans enke sad som gårdens ejer.

Gennem et mageskifte (byttehandel) med Kronen kom Christen Prip i 1580 i besiddelse af gården. Christen Prip, der selv tilhørte den danske lavadel, formåede gennem sit liv at samle sig en mindre formue og kunne således sende sin eneste søn, Iver Prip, til Rostock for at studere. Christen Prip døde i 1622, og Øland blev arvet af svogeren Claus Kaas. Allerede i 1627 byttede Claus Kaas gården til Iver Prip, der døde som slægtens sidste mand i 1644. Iver Prip havde dog i 1630 solgt gården til Karen Sehested.

Dermed kom Øland til en af tidens rigeste adelsfamilier, da Karen Sehested giftede sig i 1641 med Jørgen Seefeld, der forblev Ølands ejer til sin død i 1666. Slægtens formue var dog allerede på dette tidspunkt svindende, og værre gik det under sønnen Laurids Seefeld, der havde svært ved at holde styr på økonomien. Øland blev overtaget af kreditorerne ved Laurids Seefelds død i 1688.

Kreditorerne solgte i 1689 Øland til Christian Herman Helverskov, der udover at være landsdommer blev kendt for at være jurist, folkloristisk samler og satirisk forfatter. Christian Herman Helverskov solgte i 1732 gården til Frederik Thestrup. I 1758 blev Øland købt af Mads Schmidt, som døde allerede to år efter. Mads Schmidts enke solgte i 1766 Øland til svigersønnen Niels Aars.

Øland havde i 1700-tallet haft en række skiftende ejere og var i dårlig forfatning. I 1777 kom dog en ny ejer med initiativ, da Niels Aars' enke giftede sig med Peder Lauridsen Lillelund. I sin tid som ejer af Øland opførte Peder Lauridsen Lillelund en ny trefløjet hovedbygning og nye avlsbygninger. 

Peder Lauridsen Lillelund døde i 1789, og Øland blev sat på auktion. Ikke længe herefter blev Ølands hovedgård udstykket i parceller, mens de tilhørende fæstegårde blev solgt til bønderne som selveje.

Anders Sørensen overtog herefter Øland, som han gav videre til sin svigerfader og derefter sin mor. Ved hendes død 1818 blev Anders Sørensen igen ejer af Øland. Anders Sørensen døde i 1824, og hans enke Christiane Øland solgte gården i 1831 til C.C. Godskesen.

I 1800-tallet fortsatte gården med at gå fra hånd til hånd med mange skiftende ejere. I 1850 nedbrændte gården, og Martin Nicolai Schibbye genopførte det følgende år gårdens bygninger i grundmur. Desværre blev byggeomkostningerne for store, og Martin Nicolai Schibbye blev nødsaget til at sælge gården i 1855 til C.F.A. Steen. Martin Nicolai Schibbye måtte dog senere overtage Øland igen og solgte i 1863 gården uden besætning til Kristen Mortensen Nyby.
Kristen Mortensen Nyby foretog flere forbedringer på Øland. Han drænede arealet omkring voldstedet og anlagde en have. De tidligere bindingsværksbygninger blev erstattet af grundmur, og gavle samt frontispicer fik svungne afdækninger. Kristen Mortensen Nyby var medlem af Thisted amtsråd, formand for Thisted Bank og en stor mand på egnen med tilnavnet 'kongen af Thy.' Kristen Mortensen Nyby døde barnløs 1911, men havde to år før sin død overdraget Øland til Kristian Vilhelm Kristoffer Fibiger.
Kristian Fibiger var stærkt politisk engageret og sad i Folketinget fra 1920 til 1957 som medlem af Det Konservative Folkeparti. I 1921 solgte Kristian Fibiger en stor del af gårdens jord fra til udstykning. I 1948 overdrog han gården til sin søn Sten Fibiger, som allerede i 1955 solgte Øland til Robert Christensen.
I 1959 blev Øland solgt til J.M. Brüel, der inden overtagelsen af gården havde drevet et landbrug i England. Ved J.M. Brüels overtagelse af gården stod dens bygninger i forfald, men i den efterfølgende periode blev driften forbedret.
Beliggenhed:
Kører man fra Snedsted mod Sundby, skal man dreje til højre i Elsted og igen til højre mod Koldby og Øland.Ved gården Øland drejes til højre ad vejen, der går gennem gården. Voldstedet til middelalderlige Øland ligger i vestenden af haven, hvortil der er offentlig adgang