Hald borgruin er et af de berømte udflugtsmål på egnen, og mange kender og nyder den skønne udsigt over Hald Sø fra tårnet. 
Det er genopført på resterne af det middelalderlige "Tredie Hald", også kaldet Bispens eller Jørgen Friis' Hald.
Jørgen Friis var den sidste katolske bisp i Viborg. Han opførte borganlægget omkring 1528. Det var i tiden op mod reformationen, hvor præsten Hans Tavsen vandt gehør for Luthers tanker.
Værd at opleve
Ved Hald Sø sydvest for Viborg kan du gå ture i land- skabet på kanten af israndslinien, der skiller det flade Vestjylland fra det kuperede Østjylland. Her kan du både opleve kulturhistorie, natur og landskabsdannelse i smukke omgivelser.
Det første Hald – Gammel Hald. Et meget stort borganlæg fra slutningen af 1200-tallet, som aldrig blev færdigbygget. Formentlig er der tale om en kongeborg…
Valdemars Skanse. Skanse bygget af kong Valdemar Atterdag under belejringen af Niels Bugges Hald midt i 1300-tallet. Skansen har rummet en blide – en stor kastemaskine – der kunne slynge store sten mod den nærliggende borg.
Det andet og tredje Hald – Niels Bugges og Jørgen Friis ́ Hald. Niels Bugge var en jysk stormand, som i 1347 byggede borg på Hald. Borgen blev blandt andet brugt som forsvar mod kong Valdemar Atterdag, som Niels Bugge gjorde oprør imod. Viborgs sidste katolske biskop, Jørgen Friis, byggede en moderne, kanonbevæbnet borg her som værn mod lutheranerne omkring 1528.

1. Det første Hald – Gammel Hald

Her har været påbegyndt et ambitiøst og stort anlagt borgbyggeri sidst i 1200-tallet, som aldrig er færdigbygget.

Sandsynligvis har der været tale om en kongeborg, som er blevet opgivet, fordi magtforholdene er skiftet.

2. Valdemars Skanse

Her har ligget en belejringsskanse, som er opført i forbindelse med kong Valdemar Atterdags belejring af Niels Bugges borg.
Skansen har rummet en blide – en stor kastemaskine – som kunne slynge store sten mod borgen ude i søen. Skansen er opført for at beskytte belejringsmaskinen mod angreb fra borgherrens venner.

3. Det andet og tredje Hald – Niels Bugges og Jørgen Friis’ Hald

Niels Bugges borg lå på en holm, der var placeret under den nordlige del af volden og på den nordlige del af gårdspladsen i det nuværende anlæg. Til stedet hører der en dramatisk historie.
Den jyske herre- og stormand Niels Bugge (ca. 1300-58) byggede i 1345 en borg her – først og fremmest for at forskanse sig mod kong Valdemar Atterdag (ca. 1321-75). Bugge er da også af en senere samtid set som en typisk herremand fra middelalderen, der ikke ville have begrænset sin magt og derfor gjorde oprør mod sin konge. I 1358 mødtes blandt andre Niels Bugge med kongen i Slagelse, men de kunne ikke blive enige om, hvor meget magt kongen skulle have over adelens gods. De jyske herremænd drog hjem uden resultat, men mens de ventede på at blive sejlet over Lillebælt, blev Niels Bugge myrdet. Kongen nægtede ethvert kendskab til drabet, som et par fiskere blev dømt for. Oprøret mod kongen fortsatte indtil 1360.
Det nuværende Hald kendes under flere navne: Jørgen Friis´ Hald, Bispens Hald eller Hald Slot. Jørgen Friis (1494-1547) var Viborgs sidste katolske biskop, og han frygtede med rette at blive løbet over ende af de nye, religiøse tider. Som bolværk mod lutheranerne byggede Friis ca. 1528 Ny Hald med volde og fangetårn, for i Viborg vandt den senere biskop, reformatoren og ”den danske Luther”, Hans Tausen (1494-1561), mere og mere gehør for Luthers tanker og lære. Udover den religiøse fejde lå Friis også i strid med adelen og kongen, og det var skæbnens ironi, at han i reformationens år – 1536 – blev sat i det fangetårn, han selv havde opført. Da han i 1538 indvilgede i at acceptere de nye tider, blev han sat på fri fod.

4. Det fjerde Hald – Gregers Daas Hald

Da officeren Gregers Daa (1658-1712) i 1703 købte Hald, var det i en elendig forfatning. Det ville koste alt for meget at sætte i stand, så Daa traf beslutning om at opføre en ny hovedbygning i form af en firelænget bindingsværksgård. Den lå mellem den nuværende hovedbygning og de to pavilloner. Mest imponerende var og er dog den park eller have, som Gregers Daa lod anlægge i fransk stil. Parken er symmetrisk, og tilbage af Daas indsats er to hvide bygninger (såkaldte orangerier eller væksthuse). Hans hovedbygning blev jævnet med jorden i løbet af 1800-tallet.

5. Det femte Hald – Hald Hovedgård

Rosinen i pølseenden er Hald Hovedgård, der er det sidste af de fem steder, Hald Hovedgård menes at have ligget. Landsdommer Frederik Schinkel (1719-94) blev Halds ejer i 1750. Og det var ham, der stod bag den imponerende og majestætiske murstensbygning – det nuværende Hald – som blev opført ca. 1787. Schinkels datter, Charlotte Amalie, førte ejendommen videre, og det var hende, der rev Gregers Daas hovedbygning – det fjerde Hald – ned. Da den tidligere statsminister Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) i 1798 overtog Hald, indrettede han bygningen, som den i vidt omfang står i dag.

Det Danske Forfatter- og Oversættercenter har til huse på Hald Hovedgård, der ejes af den danske stat. Laden i tilknytning til Hald Hovedgård har udstilling, der har fokus på områdets historie. 

6. Niels Bugges Hugtænder

På vejen ned mod Hald Hovedgård findes det, der i folkemunde kaldes Niels Bugges Hugtænder, som er landets største samling af vildtbanesten. Den type sten viste i 1600- og 1700-tallet, hvor de kongelige havde jagtretten. Hvis andre blev set med våben eller endda med skudt bytte på de kongelige jorder, var der alvorlige straffe. På stenene står der 1759 eller 1762. Få år senere blev det meste af krongodset solgt, og vildtbanerne blev nedlagt.
Vildtbanenstenene ved Hald nåede aldrig at blive brugt til deres oprindelige formål, men blev købt på auktion af den daværende godsejer på Hald.

Beliggenhed:
Hald Slot
8800 Viborg

Kroen er Niels Bugges kro
Ravnsbjergvej  69
8800 Viborg