Gurre Slot lå oprindelig på en holm mellem Gurre Sø og Lille Gurre Sø omgivet af vand og sump. Gurre eller Gorugh er et gammelt ord for sump.
I dag er søen betydelig mindre, og slotsruinen ligger lige nord for Gurrevej ned mod Slotssøen, der er en udløber af Gurre Sø.
Man mener, at slottet først blev bygget i slutningen af 1100-tallet som et massivt tårn i flere etager. Men det er Valdemar Atterdag, der i midten af 1300-tallet udbygger fæstningen med en ringmur med fire hjørnetårne. Desuden bliver der opført flere bygninger rundt om fæstningen. Blandt andet en smedie.
I dag kan man se den nederste etage af det gamle centraltårn, der er bygget i kampesten, samt rester af ringmur og hjørnetårne. Ringmuren og hjørnetårnene er bygget af røde munkesten, og man har fundet en gammel teglovn lidt længere nede ved søen, hvor teglene formodentlig er brændt.
Valdemar Atterdag opholdt sig en hel del på Gurre, som han holdt så meget af, at han efter sigende skal have sagt: ”Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre”. Den udtalelse blev han ifølge sagnet straffet for. Det siges nemlig, at når uret i Tikøb Kirketårn slår tolv, kan man se Kong Valdemar komme jagende igennem skovene på en kulsort hest i følge af en flok glubske hunde med tunger, der hænger som ild ud af halsen.
Valdemar Atterdag døde på Gurre Slot 55 år gammel, og stedet beholdt sin betydning helt frem til 1500-tallet, hvor det gik i forfald og derefter blev brugt som stenbrud.
Naturstyrelsen arbejder sammen med blandt Slots- og Kulturstyrelsen og Nationalmuseet på at få igangsat en restaurering af ruinen. I den forbindelse vil der også ske nye tiltag, som vil forbedre formidlingen af områdets historie og natur, og som vil forbedre mulighederne for at gå rundt i området. Helsingør Kommune arbejder med at hæve vandstanden i Gurre Sø, for at sikre vandføringen i Gurre Å.
Kongens spøgelse i Gurre Slotsruin
Tror du på spøgelser?

Når uret i Tikøb Kirketårn slår midnat, rider kong Valdemar Atterdags spøgelse gennem skovene ved Gurre med sit vilde jagtselskab og glubske sorte hunde, evigt på jagt efter bytte. ”Lad blot Gud bevare sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre”, sagde kong Valdemar trodsigt. Da han døde på Gurre Slot d. 24. oktober 1375, kun 55 år gammel, straffede Gud ham, og han vil for evigt ride rundt i sit elskede Gurre.

Eller sådan lyder sagnet i hvert fald. Men er det slotsruinens eneste spøgelse? Mon kong Valdemars elskerinde Tove, som blev myrdet i slottets badstue, også spøger?

Spøgelseshistorien kan spores tilbage til 1500-tallet. Mange af de store danske digtere, såsom H.C. Andersen, J.P. Jacobsen og Halfdan Rasmussen, har skrevet om det kongelige spøgelse. Dog er der sket en sammenblanding af historier i de mange sagn og folkeviser, som Gurre Slotsruin har inspireret: Tove var ikke Valdemar Atterdags elskerinde, men i stedet elskerinde til kong Valdemar, Atterdags forfader.

I middelalderen lå det sagnomspundne Gurre Slot på en lille ø i Gurre Sø. De ældste dele af bygningen er et tårn, der stammer tilbage fra 1100-tallet, mere end 200 år før Valdemar Atterdag byggede ringmuren med fire små hjørnetårne omkring det. Det indre tårn var bygget af kampesten, mens ringmuren blev bygget af røde munkesten.

Gurre Slot blev brugt som kongebolig og møntslageri fra cirka 1360’erne og ind i 1400-tallet. Bygningen blev formodentlig ødelagt under Grevens Fejde i begyndelsen af 1500-tallet.

Gurre blev derefter forladt og senere brugt som stenbrud, og materialer fra slotsruinen er faktisk blevet brugt til opbygningen af Kronborg Slot - Fra et slot til et andet!

Besøg slotsruinen, hvis du tør!   

Beliggenhed:
Gurrevej 430
3490 Kvistgård

Der er en parkringplads lige ved ruinen.