|
Da Ravnsborg i begyndelsen af 1500-tallet mistede sin militære betydning, blev borgen revet ned, og materialerne anvendt ved opførelsen af det befæstede skibsværft Engelsborg på Slotø i Nakskov Fjord. Ruinen af anlægget kan ses på nordspidsen af den lille ø i form af et cirkulært tårn bevaret i en højde af over 6 meter, med 3,5 m tykke mure. Fra tårnet udgår to flankemure mod nord og nordøst. Ved kysten er fundet rester af et kajanlæg, og mellem flankemurene er der rester af bygninger og brolægning. De to orlogsskibe Engelen og Maria skal være bygget på stedet kort tid efter anlæggelsen af skibsværftet, og lidt mere end 100 år senere blev orlogsskibet Norske Løve det sidste, der blev bygget på Engelsborg.
Beliggenhed:
Der er afgang fra Nakskov Havn kl. 9.00. Herefter går turen ad snoede sejlrender rundt mellem fjordens øer. Postbåden sejler, hvis vejret tillader det, ad det gamle løb forbi Slotø, Vejlø, Enehøje (hvor der er et kort ophold) og til Albuen.
|
|