|
Det middelalderlige voldsted Bjørnkær i sydøstenden af Vandmose Skov ca. 2 km vest for Hov, er et af de største og bedst bevarede voldsteder i det gamle Århus Amt.
Højdekoteplan over Bjørnkær Voldsted med de to borgbanker og omgivende voldgrave mv. (efter J. Koch 1999)
I dag dækkes voldstedet af store løvtræer, og takket være et stort plejearbejde og afgræsning med får fremstår voldstedet meget illustrativt og idyllisk - og der er offentlig adgang via en sti fra parkeringspladsen ved skovvejen.
Oversigt over Bjørnkær voldsted set fra nordvest. Et af de største voldsteder i Aarhus kommune. Fåregræsning sikrer vold- stedets synlighed og en stabil bevoksning på voldstedet. Her østbanken set fra sydøst.
Som det også fremgår af den ældre metalstøbte informationstavle Nationalmuseet opsatte på stedet efter udgravningerne i 1930, består voldstedet af 2 næsten firkantede borgbanker, som adskilles af en ca. 5 meter bred vandfyldt grav. Den østlige borgbanke omgives til tre sider - mod nord, øst og syd - af en dobbelt vold og voldgrav, hvorimod den vestlige borgbanke kun omgives af en enkelt vold og voldgrav.
Stien fra P-pladsen fører frem til hegnet i voldstedets nordside hvor der også er opsat et informationsskilt.
Borgen menes at være opført engang i 1200-tallet, hvor ufred herskede i Danmark. Udgravningerne indikerede, at borgen blev indtaget og ødelagt engang i 1300-årene, hvorefter den blev genopbygget.
I de fredeligere tider efter 1300-årene mistede borgen sin funktion, og da har den sikkert fået lov at forfalde.
De skriftlige kilder beretter intet om borgens tidlige historie. Først i 1427 anføres det, at enken efter Niels Kalf overgav gården til bispen i Aarhus. Sidste gang Bjørnkær nævnes er i 1509, hvorefter stedet underlægges gården Porsborg, som menes at være forløberen for det nuværende Gersdorfflund kun 700 meter sydøst for Bjørnkær Voldsted.
Nationalmuseets gamle informationsskilt på den vestlige borgbanke.
Østbanken er den mindste, og omtrent midt på denne banke ses resterne fra en kælder, som har ligget under et teglopbygget tårn af ukendt størrelse.
Voldstedets to banker set fra nordøst. I forgrunden østbanken og bagved denne den store vestbanke.
Kælderen er opbygget i natursten og med en vestvendt døråbning, hvor også teglsten ses. I syd- og nordmuren er der iagttaget spor efter vinduer, og i gulvets nordøstre hjørne ses en stensat, 2 meter dyb brønd, som forsynede borgen med vand. Vandforsyningen var især vigtig under eventuel belejring af borgen, som i middelalderen kunne være meget langvarig.
Den udgravede kælderruin set fra nordøst.
Naturstenene i kælderen - her set fra sydøst - danner et solidt fundament for tårnet som engang stod over kælderen.
Brønden er meget interessante under arkæologiske udgravninger, da de som regel indeholder henkastede ting. Bjørnkær-brønden var ingen undtagelse. Den var fyldt af keramik med ejendommelige former. Tragte, fade kar og pander fra brønden tolkes som destillationsudstyr eller udstyr til brug for alkymistiske forsøg. Hvis det har været brugt til destillation, repræsenterer fundet det ældste udstyr til brændevinsfremstilling, som kendes i Danmark. I skriftlige kilder nævnes dansk brændevin ellers først i 1555. Fundene fra Bjørnkær er udstillet på Odder Museum.
Brønden med de rige keramik-fund i kælderens nordøsthjørne. Her set fra sydvest.
Østbanken menes at have været omsluttet af en ringmur opbygget af kampesten, som når vindebroen til vestbanken var oppe, fuldstændigt forseglede borgbanken.
Nordsiden af vestbanken med den enkelte voldgrav set fra nordvest.
På vestbanken har der ligget en række beboelseshuse og stalde omkring en stenbrolagt gårdsplads. Denne banke var også forbundet til landet mod vest af en bro, hvoraf adgang til borgen fandt sted.
Toppen af vestbanken hvor der er fundet en stenbrolagt gårdsplads er stadig relativ flad. Her set fra vest.
I dag er voldbankernes sider ud mod voldgravene afrundede og sikkert en del sammenskredne. Da borgen var i brug, har borgbankernes sider givetvis været betydeligt stejlere, ligesom vandstanden i voldgravene har været en del højere. Voldstedet ligger strategisk godt i et generelt sumpet område, som hindrede fjenders fremkomst, og som sikrede at færdsel til og fra borgen kunne kontrolleres. |
|