Nonnebakken i Odense har fået sit navn, fordi her i 1100-tallet lå et kloster for benedektinernonner. Nonnerne boede dog ikke på Nonnebakken så længe; de flyttede senere til et kloster i Dalum.
Meget gik tabt, da man byggede Filosofgangen

Desværre ved vi ikke ret meget om vikingeborgen. Meget historie gik tabt, da man gravede hele området op i 1909 for at anlægge vejen Filosofgangen. Dengang vidste man ikke, hvad man ved i dag, og derfor blev vikingeborgen på ingen måde bevaret. Årsagen, til at man gravede jord op, var, at den gamle Munke Mølles malekarm (den å, der ledte vandet ind til møllen) gik dér, hvor Filosofgangen går i dag. Men eftersom man i starten af 1900-tallet ikke længere brugte møllen, dækkede man malekarmen til med jord fra Nonnebakken.

Få fund fra vikingetiden

Det er ikke mange fund fra vikingetiden, man gjort på Nonnebakken. Men man har dog fundet udenlandske sølvmønter fra 900-tallet, sølvsmykker, glasperler, en hestelås af jern, et vægtlod af bly og nogle jernøkser, som entreprenørerne fandt i 1909, og som muligvis også stammer også fra vikingeborgens højtid.

Kobberstik af Odense fra ca. 1837.

Hunderupvej er blot en grusvej med en lille træbro over åen forbi Munke Mølle. Th. ses volden fra vikingeborgen på Nonnebakken.

De sidste rester af vikingeborgen

De eneste spor, du i dag kan ane fra vikingeborgen, er den bakke, Odd Fellow-palæet ligger på. Det er den sidste rest af bakkevoldstedet fra vikingetiden. Og i skolegården på Giersings Realskole går der en stribe brosten, som markerer borgens indre og ydre voldfod.

Fra toppen af borgvolden på Nonnebakken før bortgravningen i 1909. Kig mod hjørnet ved Absalonsgade og Kronprinsensgade.
 
Det, der gør ringborgen i Odense til noget særligt er, at den har ligget så tæt på byen. Det var lidt usædvanligt. Men den har samtidig ligget tæt på åen, hvor man har kunnet sejle direkte til borgen med vikingeskibene.

Beliiggenhed: